overmedicinering

Godt nytår.

Jeg håber det nye år vil bringe mere fokus på, at den psykiatriske behandling er på afveje. Der er bestemt  områder af den psykiatriske behandling, som bør kigges efter i sømmene. Psykofarmaka kan hjælpe og lindre, hvis den gives med rettidig omhu. Så langt så godt.

MEN når det så viser sig, at en psykisk sårbar ikke bliver bedre af den iværksatte behandling, men måske snarere tværtimod, skal psykiaterne dog standse op og se om der kunne være en anden behandling, som kunne hjælpe bedre.

Som det fungerer pt. kunne man få det indtryk, at behandlingen af psykisk sårbare mennesker er en standard behandling, som praktiseres på alle der henvender sig for at få behandling. Dette uden hensyntagen til at denne gruppe lige som den øvrige befolkning har forskellig tolerance over for forskellige mediciner og derfor ikke alle skal have de samme præparater og i samme doseringer. Det turde vel være målet med behandlingen, at menneskene får det bedre – og ikke, – som det ofte er tilfældet -dårligere.

Som formand for foreningen Død i Psykiatrien får jeg næsten dagligt henvendelser fra desperate pårørende, der har deres familiemedlem i psykiatrisk behandling. De er fuldstændig uforstående over den behandling/medicinering deres familiemedlemmer er udsat for. Inden for to dage har jeg hørt om to forskellige der hver især får det antipsykotiske præparat Zyprexa i en dosis på 80 mg. dagligt plus andre psykofarmaka. 80 mg. Zyprexa svarer til fire gange højst anbefalede dosis. De psykisk sårbare bliver dårligere og dårligere og alligevel fortsætter denne farlige behandling. Dette ville svare til, at man gav personer med smerter fire gange højst anbefalede dosis panodil -altså 32 panodil dagligt. Det ville være utænkeligt. Det ville give alvorlige bivirkninger og lægen der udstedte en sådan dosis ville få en påtale.

Det samme  skal naturligvis gælde, når man giver disse katastrofale høje doser inden for psykiatrisk behandling. Man kan ikke blot blive ved med at øge de medicinske doser under henvisning til at personen er MEGET syg. Vedkommende er måske netop blevet MEGET syg af den massive medicinering.

Som Forskningschef, professor Birte Glenthøj pointerer i Dagens medicin, 6. marts 2009: »Det er vigtigt at huske, at hvis medicinen ikke hjælper, skyldes det ikke nødvendigvis, at patienten får for lidt medicin; det kan lige så godt skyldes, at dosis er for høj … pga. stoffernes potentielt alvorlige bivirkninger, som f.eks. bevægeforstyrrelser eller øget risiko for hjerte-karsygdomme, er det også meget vigtigt hele tiden at afveje behandlingens gavnlige effekter med eventuelle bivirkninger«.

Der må gøres noget. Det kan ikke blive ved. Kig ind på Død i Psykiatriens hjemmeside. Der findes gode og brugbare informationer om psykiatri.

venlig hilsen Dorrit

Reklamer

Tags:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: