overdødelighed indenfor psykiatrien

 

Der er  stor overdødelighed blandt mennesker, der får antipsykotisk medicin. 

Udenlandske undersøgelser siger, at dødeligheden blandt unge mennesker  i antipsykotisk medicinsk behandling er tre gange så høj, som blandt unge, der ikke er i antipsykotisk medicinsk behandling. Jeg er overbevist om, at denne overdødelighed skyldes, at mange mennesker får alt for meget medicin. Jeg synes, at det er meget bekymrende, at det er tilladt at give disse store medicindoser. Det der med, at det er op til den enkelte psykiater at vurdere, hvor meget medicin en patient har brug for gør mig meget utryg. Det er psykiaterens vurdering som er måleparametret.

Det er for eksempel utænkeligt, at en patient med for højt blodtryk får tre gange så meget blodtrykssænkende medicin som anbefalet. Dette fordi man via målinger kan kontrollere, hvornår patienten får den rette medicindosis. Man kan også til en vis grad via målinger kontrollere medicineringen med antipsykotika, men det gør man ikke. Hvis en person med diagnosen skizofreni får tre gange den anbefalede dosis, vælger man at begrunde det med, at patienten er “meget syg”. Man stiller ikke spørgsmålstegn ved medicineringsgraden. Psykiaterne og sundhedsmyndighederne burde undre sig over, at en patient, som over længere tid har fået massive doser af antipsykotisk medicin stadigvæk er meget psykotisk. Spørgsmålet om den medicinske behandling nu også er den rigtige bør være nærliggende . Specielt fordi antipsykotisk medicin i høje doser kan have voldsomme bivirkninger – såsom give psykoser eller forstærke psykotiske symptomer. Vi kunne læse i Politiken omkring den 20. til 25. februar 2009 om, hvordan en somalisk patient -Abdulle Ahmed- på Sikringen dels havde været bæltefikeret i årevis og samtidig havde fået tre gange den højest anbefalede medicindosis. Hvorfor er der ikke nogen, der får den tanke, at det kunne være de høje medicindoser, der gjorde den Abdulle Ahmed så aggressiv, at han skulle bæltefikseres?

Jeg mener, at psykiatridebatten er forplumret og afsporet. Debatten hæver sig ikke over overskrifterne: “Stigende kriminalitet blandt skizofrene” og “Tvang i psykiatrien”. Disse to temaer behandles igen og igen blandt politikerne og i medierne, som ‘spændende underholdning’ og uden at man går i dybden med eventuelle årsager til problemerne. Hvad angår den stigende kriminalitet er sundhedsministerens svar prompte. Tvangsmedicinering med større doser antipsykotika. Hvad angår bæltefiksering, så har vi atter kunnet læse i Politiken først, at Danmark endnu engang har fået en kraftig påtale  af EU’s Torturkomite for vores overdrevne brug af bæltefiksering. Her blev Abdulle Ahmeds sag brugt som eksempel. Nogle dage efter kunne vi så læse, at vores regering afviste kritikken.  Vores sundhedsminister Jacob Axel Nielsen afviste kritikken med følgende forklaring i Politiken den 25. februar. “Den pågældende patient er meget farlig og meget syg. Han er blevet behandlet med alle tilgængelige former for medicin i høje doser – nu får han faktisk tre gange så meget medicin som anbefalet, men det hjælper ikke forklarer regeringen i sit mail-svar til Politiken. “Trods medicinen er patienten stadig farlig og psykotisk”.

Denne sidste bemærkning:”Trods medicinen er patienten stadigvæk farlig og psykotisk” fortæller mig, at Sundhedsministeren også tror at jo mere medicin en patient får jo bedre får patienten det. Ministeren burde undre sig over, at patienten faktisk er blevet mere og mere syg på trods af de store medicindoser, men det undrer ikke nogen. Jeg ville ønske, at der kom mere fokus påden farlige overmedicinering, der finder sted, og som er årsag til den overdødelighed, der er blandt mennesker, der er i behandling med antipsykotisk medicin.